Lyre Akademisk Orkester og Kor

Presseservice fra Akademisk Kor.
Læs korets pressemeddelelser, og brug links til andre af korets informationssider.
Vil du abonnere på AOKinfo? Skriv din email her:

Pressemeddelelser

2004-03-12

Mel Gibson live!

- kan vi ikke skaffe, men passionen står vi for med kor og orkester, når

Akademisk Kor og Akademisk Orkester søndag den 28. marts 2004 kl. 20.00 opfører Johannes-passionen af J.S. Bach i Helligaandskirken i København.

Johannes-passionen af J.S. Bach gengiver - ligesom Mel Gibsons nye film "The passion of Christ" - de sidste timer af Jesu liv. Dramaet vises i filmen i meget eksplicitte billeder. I Bachs musik er det tonerne, der får scenerne til at stå frem for tilhørerens indre blik. Passionen indledes med en gigantisk korsats, hvor strygere og kor i lange, hurtige passager kappes om at ære Gud for hans storhed, mens blæserne i klagende harmonier sukker over den lidelse, Frelseren nu må igennem. Så følger lidelseshistorien, fortalt (sunget) af evangelisten Johannes og med Jesus, Peter og Pilatus som medvirkende personer. I det sidste korstykke synges der ved Jesu grav, men her slutter Bach ikke: Slutkoralen udtrykker håb og løfter værket væk fra beretningen til en evig lovprisning af Guds Søn.

Akademisk Orkester og Kor er stiftet i henholdsvis 1899 og 1935. Koret er kendt som et af de bedste danske oratoriekor og særligt for den årlige opførsel til jul af Händels Messias i Københavns Domkirke.

Dirigent for både orkester og kor er Nenia Zenana. I sommeren 2003 dirigerede hun Elverhøj Koret i Det Kongelige Teaters opsætning af Ivanhoe i Ulvedalene. Hun har dirigeret afslutningskoncerten for Århus festuge og indspilningen af Bent Fabricius-Bjerres musik til balletten Klodshans, begge dele med Radiounderholdningsorkestret.

Solister er Marianne G. Nielsen (sopran), Andrea Pellegrini (mezzosopran), Kristian Sørensen (tenor), Hans Lawaetz (baryton) og Ole Støvring Larsen (bas). Flere oplysninger om solister og fotos på www.akademisk.kor.dk
Billetter kr. 120 via BilletMaskinen på www.billetmaskinen.dk eller tlf. 70 11 01 30.

Yderligere oplysninger: Tanja Louise Weis, Akademisk Kor, tlf. 39402850, tanja@inbound.dk

Skrevet af Webmaster

Information

  • Aktuelle pressebilleder
  • Solistbilleder
  • Sidste nyt
  • Nenia Zenana
  • 100 års krønike
  • Udvalgte anmeldelser
  • Koncertplaner
Nyheder om koret
This page is powered by Blogger. Isn't yours?


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 16-08-1995.