Akademisk Orkester og Kor
opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana
Johannes Brahms Ein deutsches Requiem
i Helligaandskirken,
søndag den 2. november 2008 kl. 19.30
Solisterne er Lina Valantiejute (sopran) og Palle Knudsen (baryton). For yderligere oplysninger se http://akademisk.kor.dk//brahms2008.htm
Billetter à kr. 140 + gebyr på http://www.akor.dk eller ved indgangen.
Studerende og unge under 18 år kan købe ungdomsbilletter via hjemmesiden à kr. 90 + gebyr eller ved indgangen. Gyldigt studiekort/ID medbringes til forevisning i døren.
Er man tilmeldt korets mailingliste, kan billetter købes gebyrfrit via hjemmesiden.
Dørene åbnes ½ time før koncertstart.
Yderligere information kan findes på http://akor.dk/ eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.
Foromtale:
Søndag den 2. november opfører Akademisk Orkester og Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana - Johannes Brahms Ein deutsches Requiem i Helligaandskirken kl. 19.30. Solisterne er sopranen, Lina Valantiejute, og barytonen, Palle Knudsen.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes - Salige er de, som fra nu af dør i Herren, for de skal finde hvile
Dette er henholdsvis indledningen til og afslutningen af Ein deutsches Requiem; et billede på netop det spændingsfelt, som værket fører os igennem.
Døden og den altopslugende sorg, følelsen af usikkerhed over, hvor livet bringer os hen, og oplevelsen af, hvordan livet til slut visner og forsvinder.
Modpolen til dette mørke frembringes med frydefuld jubel og siden med dyb, ægte trøst og hvile, som favner hele sjælen.
Mellem disse to poler hersker længslen, forventningen og lang, tålmodig venten.
Brahms tager os med i ekstremerne hele vejen rundt om livet – og dét med en sjælden indføling og forståelse og et troværdigt raffinement.