Akademisk Orkester og Kor opfører, under ledelse af dirigent Nenia Zenana, G. F. Händels Messias i Københavns Domkirke lørdag den 13. december kl. 16.00 og mandag den 15. december kl. 19.30.
Solister er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Klaudia Zeiner (alt), Adam Riis (tenor) og Steffen Bruun (bas). Læs mere på http://akademisk.kor.dk/mess2008.htm
Billetter á kr. 160 + evt. gebyr (u. 18/stud. Kr. 110) kan købes på korets hjemmeside http://www.akor.dk eller på BILLETnet, http://BILLETnet.dk tlf. 70 15 65 65. Overskydende billetter sælges ved døren.
Dørene åbnes en halv time før koncertens start.
Yderligere information på http://www.akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, tlf. 72 20 22 37 eller Kamilla Skydsgaard, tlf. 39 29 05 19
Foromtale: Igen åbner Akademisk Orkester og Kor dørene op for opførelsen af G. F. Händels Messias. Alle tre dele opføres i deres fulde udstrækning i Københavns Domkirke lørdag den 13. december kl. 16.00 og mandag den 15. december kl. 19.30.
I år er der en særdeles spændende besætning af solistpartierne, som er sammensat af et hold af unge og meget lovende sangere: Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Klaudia Zeiner (alt), Adam Riis (tenor) og Steffen Bruun (bas).
Koncertmester ved Akademisk Orkester er Agnete Villadsen.
Dirigent Nenia Zenana, har dirigeret Akademisk Orkester og Kor siden 2000 og følger i år op med ensemblets Messias-opførelse nummer 117.
Traditionen går således stadig ned ad Nørregade til en af årets bedste Messias-opførelser. Kom i god tid, da køen starter mere end en time før dørene åbnes.
Akademisk Orkester og Kor indspillede i december 2006 et brag af en Messias-koncert, live fra Københavns Domkirke. Cd-indspilningen kan købes via korets hjemmeside.