Johann Sebastian Bach Messe i h-mol
Akademisk Orkester og Kor opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana Johann Sebastian Bachs Messe i h-mol i Sankt Pauls Kirke, Nyboder, søndag den 29. marts 2009 kl. 19.30
Solisterne er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Tine Bye Sandorff (alt), Bo Kristian Jensen (tenor) og Morten Lassenius Kramp (bas).
Billetter à kr. 150 + gebyr på http://www.akor.dk eller ved indgangen.
Studerende og unge under 18 år kan købe ungdomsbilletter via hjemmesiden à kr. 100 + gebyr eller ved indgangen. Gyldigt studiekort/ID medbringes til forevisning i døren.
Er man tilmeldt korets mailliste, kan billetter købes gebyrfrit via hjemmesiden. Man kan tilmelde sig maillisten på http://www.akor.dk
Dørene åbnes ½ time før koncerten begynder.
Yderligere information kan findes på http://www.akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.
Foromtale:
Søndag den 29. marts opfører Akademisk Orkester og Kor under ledelse af dirigent Nenia Zenana - Johann Sebastian Bachs Messe i h-mol i Sankt Pauls Kirke, Nyboder, kl. 19.30. Solisterne er Julie Borgwardt-Stampe (sopran), Tine Bye Sandorff (alt), Bo Kristian Jensen (tenor) og Morten Lassenius Kramp (bas).
Messe i h-mol blev ikke komponeret som ét sammenhængende værk, men blev i 1724 påbegyndt med satsen, Sanctus, og i 1750 fuldendt med satsen, Et incarnatus est, som enkelte forskere mener, er én af de allersidste kompositioner fra mesterens hånd.
Bach oplevede efter sigende aldrig værket opført i sin helhed, og trods flere tiltag forelå den første samlede udgave af Messe i h-mol først i 1845. Det er den første og eneste komplette messe, missa tota, som Bach skrev.
Selv om Bach i næsten et århundrede efter sin død var glemt, betragtes han nu som en af de største af alle komponister.
|