Akademisk Orkester og Kor opfører under ledelse af dirigent Nenia Zenana
Beethoven Symfoni nr. 9
og Fantasi for klaver, kor og orkester
Frederiksberg Rådhushal Torsdag den 28. maj 2009 kl. 19.30
Solisterne er Christel Elisabeth Smith (sopran), Stina Schmidt (mezzosopran), Michael Kristensen (tenor) og Ole Jegindø Norup (bas).
Klaversolist er Sverre Larsen.
Gratis adgang
Dørene åbnes ½ time før koncerten begynder.
Yderligere information kan findes på http://akor.dk eller ved henvendelse til Tanja Weis, 72 20 22 37, eller Kamilla Skydsgaard, 39 29 05 19.
Foromtale:
"Ode an die Freude" - en ode til glæden!
Foreningen Akademisk Orkester og Kor fejrer i 2009 sit 110 års jubilæum og ønsker at markere begivenheden med en gratiskoncert i Frederiksberg Rådhushal. Foreningens hjemsted er netop Frederiksberg, hvor vi nu snart i 50 år har haft øvelokaler, samt siden slutningen af 1970´erne har været en selvstændig aftenskole.
Symfoni nr. 9 blev Ludwig van Beethovens sidste komplette symfoni og blev fuldendt i 1824 - værket er et af de bedst kendte klassiske værker overhovedet. Beethoven havde på dette tidspunkt mistet hørelsen totalt.
I symfoniens umiddelbare glædesrus fornemmes et menneskes desperate kamp mod ensomheden og usikkerheden - en kaskade af fantastisk, konstrueret musik, som for Beethoven formentlig blev mere et udtryk for drømmen om glæden end en egentlig glædeshymne.
Beethovens Korfantasi fra 1808 kan ses som en "lillebror" af den store symfoni, som han færdiggjorde 16 år senere, nemlig Symfoni nr. 9.
|