Lyre Akademisk Orkester og Kor

Presseservice fra Akademisk Kor.
Læs korets pressemeddelelser, og brug links til andre af korets informationssider.
Vil du abonnere på AOKinfo? Skriv din email her:

Pressemeddelelser

2012-11-02


PRESSEMEDDELSE:
EFTERÅRSKONCERT MED SJÆLDENT OPFØRT MUSIK
AF VERDI OG HAMERIK

Akademisk kor og Orkester opfører under ledelse af Nenia Zenana Qauttro pezzi sacri af Verdi samt det sjældent opførte Requiem af den danske komponist Asger Hamerik. Solist er Andrea Pelligrini.

Verdi (1813-1901) skrev over en ca 10 årig periode i slutningen af sit liv 4 meget forskellige korværker, som blev publiceret samlet i Quattro pezzi Sacri. Det meste af musikken er progressiv, præget af den store tonale udvikling i slutningen af det 19.årh, hvor også hans egen store udvikling af operagenren tydeligt bemærkes. Man kan betragte værket som en tidsaktuel og musikalsk udfordrende kommentar med referencer helt tilbage til renæssancen. Værket indledes med satsen Ave Maria, (a capella, komponeret 1889), som er skrevet med italiensk tekst i en usædvanlig toneart, som skulle være udviklet af Verdi, og som har elementer fra både mol-, Dur og heltone skalaer. De øvrige satser er skrevet med latinsk tekst og består af Stabat Mater (komponeret i 1896-97 for kor og orkester), Laudi alla Vergine Maria (a capella for kvindestemmer komponeret i 1886-88) og Te Deum (for orkester og dobbeltkor, komponeret i 1895-96).

Asger Hamerik (1843-1923) var en af 1800-tallets største danske komponister, levede det meste at sit liv i udlandet og hvis musik derfor var - og stadig er - sjældent opført i Danmark. Hamerik var elev af Niels W Gade, JPE Hartmann og Hector Berlioz, og opholdt sig rundt i Europa indtil han i 1871 blev leder af musikkonservatoriet i Baltimore, hvor han var til 1898. Det har sandsynligvis været meningen, at han omkring 1890 skulle efterfølge Gade som leder af det danske musikkonservatorium, men Gade døde før en aftale kom på plads. Hamerik vendte hjem til Danmark i år 1900.

Hameriks holdt efter sigende selv mest af sit Requiem, som er et melodiøst, stort anlagt romantisk værk som er tydeligt præget af hans påvirkning af studierne hos Berlioz og derfor ikke virker dansk. Værket er uropført i Baltimore i 1895, fordi det ikke lykkedes at få det opført i Københavns Domkirke.

Nenia Zenana stiller gerne op til interview og kan kontaktes på telefon 45 54 10 74 eller på e-mail nenia@zenana.dk

Helligaandskirken, søndag den 11. november 2012 kl. 16.30

Akademisk Orkester og Kor opfører :
Guiseppe Verdi: Quattro pezzi sacri
Asger Hamerik: Requiem

Pris kr. 150.- plus evt. bestillingsgebyr.
Rabatpris kr. 100.- for studerende og unge under 25 år.
Dørene åbnes en halv time før koncertens start.

Sopran: Andrea Pellegrini
Akademisk Orkester og Kor
Dirigent: Nenia Zenana

Adresse:
Helligaandskirken
Niels Hemmingsens gade 5
København
(Strøget)

Skrevet af Webmaster

Information

  • Aktuelle pressebilleder
  • Solistbilleder
  • Sidste nyt
  • Nenia Zenana
  • 100 års krønike
  • Udvalgte anmeldelser
  • Koncertplaner
Nyheder om koret
This page is powered by Blogger. Isn't yours?


Akademisk Orkester og Kor, e-mail aok@kor.dk
Oprettet: 16-08-1995.